"Tag familien eller vennerne med på en skøn 6 timers tur (medstrøms) på Lindenborg Å gennem nogle af de flotteste naturområder i Himmerland". Turen går fra Rebild (Nybro) til Hålsbro - en tur på ca. 16 km !

Kanoerne leveres og afhentes i forbindelse med kanoturen på Lindenborg Å. Kanoerne leveres forneden af Rebildbakker ved Nybro, hvor kanoturen starter. Alle hjælpes i kanoerne. Der forefindes P-pladser meget tæt på Nybro (Røde Møllevej). Det tager ca. 25 minutter at gå fra Rebild by og ned til startstedet. Kanoerne afhentes igen ved Håls Bro mellem Gerdingvej og Hålsbrovej efter ca. 6 timers sejlads. Turen kan evt. forlænges ud til Lindenborg Gods. Turen til Håls Bro er på ca. 16 km. Der sejles med strømmen. På denne tur passeres bl.a. forbi kilderne Lille Blåkilde og Blåhøl. Lille Blåkilde og Blåhøl giver hver ca. 150 liter vand i sekundet, og er dermed de største kilder i Nordeuropa. Blåhøl ved Skindbjerg er normalt ikke offentlig tilgængelig, men i kano kan du komme helt tæt på kilden.

Der kan også sejles mindre ture på henholdsvis 2 timer eller 3 timer.

Se kort over startsted.

Pris 400 kr. per kano/dag inkl. levering, afhentning og rengøring.

Se kort over slutsted.

 


Kontakt Rebild Kanoudlejning for special tilbud i forbindelse med skoleklasser og større grupper. Der er mulighed for overnatning med telt på turen til Håls Bro. Der er endvidere mulighed for at få friluftsvejleder/naturvejleder med på kanoturen som guide. 

 


Betaling:

Kontant betaling inden sejlads eller elektronisk fakturering til offentlige institutioner. 


Du skal være opmærksom på følgende:

Lejeren er ansvarlig for evt. skader som ved grov uagtsomhed forvoldes overfor kano og materiel samt evt. bortkomst af dette. For evt. skader på lejer selv eller lejers andele under turen ydes ingen erstatning. For evt. skader på tredjemands ejendom forvoldt med kano, hæfter lejeren med sin egen ansvarsforsikring.
 

Alle priser er inkl. moms, redningsveste, padler samt kort over Lindenborg Å.